AMMAR 808 // UngK // 5. juni // Support: Sofus Forsberg

DØRE: 19:30
KONCERT: 21:00

ENTRÉ: 90DKK

//

det turkise telt præsenterer AMMAR 808 i en mørk visuel koncert i UngKs gamle kirkerum.

Global Control/Invisible Invasion er titlen på producer og elektronisk musiker AMMAR 808s seneste album. Et mytologisk, mægtigt og voldsomt udspil, der sammensætter musikalske traditioner fra det sydlige Indien med dybe basvibrationer, højfrekvente fløjter og trance-sættende rejser gennem tid og sted.

Gennem tidligere projekter trækker AMMAR 808 også på en stærk forbindelse til Maghreb-områdets musikalske udtryk og energier. Dertil kommer producer- og keyboardroller for blandt andet Bargou 08, Kel Assouf, Acid Arab og Sofiane Saidi. Hans lyd har væltet dansegulve over hele Europa, men fortjener i lige så høj grad at blive oplevet med åbne øre og årvågent nærvær.

Sat op i et mørkt univers, der centrerer live visuals side om side med musikkens tunge lyd vil UngKs kirkerum til denne koncert fungere som en blanding af spillested, biograf, siddende natklub og rituelt site. Koncertens billedsidde produceres live på aftenen af VJ Sia.

SUPPORT: Sofus Forsberg
Lokal modular synth-veteran Sofus Forsberg er tilføjet som support på aftenen, og indhyller UngK i dybe atmosfæriske lydlandskaber før og efter koncerten.

//

COVID-19: Vi holder os opdateret på gældende restriktioner og afholder koncerten i overensstemmelse med disse. Vi stiller håndsprit til rådighed og sikrer et koncertrum med behørig afstand. Medbring gerne selv mundbind.

OBS! Koncerten er rykket fra dens oprindelige placering i Gellerup til UngK i Aarhus pga lokal corona-nedlukning i Gellerup.

//

Koncerten er støttet af Statens Kunstfond.